Frandsen Project

New Page

 

Job

Teknisk designer / tegner
Vi søger en engageret og kompetent teknisk designer til vores udviklingsafdeling. En løsningsorienteret person, der kan skabe værdi ved at udføre og kvalitetssikre virksomhedens produktudvikling og tekniske dokumentation. Frandsen Project arbejder med lamper og belysningsprojekter både i små og store serier i en høj kadence og med stor adspredelse indenfor design og konstruktion. Der udforskes og tilegnes viden om mange forskellige produktaspekter (fx materialer og funktioner) og produktionsaspekter (metoder og processer) i samarbejde med et bredt netværk af underleverandører.

Teamwork, engagement og professionel tilgang er essentielt for vores organisation, hvor der eksisterer en uformel tone og et selvstændigt ansvar under den fælles dagsorden.

Jobbet:

  • Produktudvikling og klargøring af produkter til produktion.

  • Teknisk dokumentation (produktionstegninger, monteringsvejledninger og styklister).

  • Samarbejde på tværs af afdelinger fx i forbindelse med prøver og produktionsopstart.

  • Evaluere feedback fra indkøb og produktion og indarbejde produktforbedringer.

  • Kvalitetssikring af dokumentation.

Faglighed:
Du har en uddannelse og erfaring som teknisk designer, maskiningeniør, produktionsteknolog eller lignende. Erfaring med ERP (gerne Microsoft D365) og CAD (gerne SolidWorks) er en stor fordel. Erfaring med lamper, belysning eller kendskab til strøm/elektronik vil også være en fordel.

Din systematiske arbejdstilgang gør det muligt at bevare overblikket og du har en evne til at fordybe dig og få alle detaljer med. Du er omstillingsparat med godt humør og effektiv i din arbejdstilgang med fokus på at skabe struktur og sikre kvalitet i produkter og dokumentation – også i en travl hverdag med flere projekter og deadlines.

Du kommunikerer velfungerende mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.

Kontakt:
Ved spørgsmål kontakt Pernille Frandsen på +45 25 23 18 84 eller find os online på www.frandsenproject.dk/ og www.rewired.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest d. 6. september. Bemærk at ansøgningerne behandles løbende, da stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: 06/09/2019

Domicil-Frandsen-Group-2019.jpg